Du er her:  Fodbold > Herresenior > Serie1 > Kampreferater
 Vis som udskriftvenlig side

KampReferater fra Hold 1


02/28/13

kopkpo

kimk


10/01/12

Nederlag på 3-2 til topholdet Skalbjerg-Vissenbjerg

Hold 1 spillede lørdag på udebane mod Skalbjerg-Vissenbjerg, og vi fik ingen point med retur til Bolbro.
Vi kom ellers rigtigt fint igang med kampen og var klart spildominerende i kampens første kvarter. Modstandernes keeper nåede her ikke at reagere på Claus Clausens hammer, som på en flot firsttimer fra ca. 30 meter huggede bolden i kassen.
Herefter lukkede vi dem desværre ind i kampen og vi blev mere og mere sat til vægs, når deres dygtige kanter og angribere blev sat i scene. Vi kunne bl.a. godt tage ved lære af deres fine offensive omstillinger og ikke mindst deres angriberes løb uden bold og evne til at bruge første boldberøring som den første dribling.
I kampens slutning fik vi reduceret ved Lars Ruby Povlsen, men vi må nok erkende, at vi tabte til et godt fodboldhold, der nok ikke tilfældigt har vundet 6 ud af 7 kampe.

HUSK Vi træner kl. 1745 tirsdag og torsdag.


 

09/10/12

2 point tabt mod ØB

Førsteholdet spillede lørdag mod ØB, og det blev en rodet kamp, hvor træneren blev trukket gennem hele følelsesregistret. Det hele startede en anelse kaotisk, idet en enkelt spiller mente, at der kl. 1445 lørdag eftermiddag stadig var en time til man skulle mødes. Jeg nævner ingen navne, men tak for øl til J...s.
Efterfølgende var vi nødt til at jagte hele Bolbro rundt for at finde vores hjørneflag, som åbenbart står til fri afbenyttelse for andre klubber, som låner vores klubhus.
Vi kom dog fornuftigt igang med kampen, hvor Mads Hjorth allerede efter 4 minutter bragte os i front på et af hans velkendte gennemløb.

Midt i halvlegen gik Kristian Kristensen dog en anelse galt af et hjørnespark og så stod det noget ufortjent 1-1. For at gøre det hele værre, valgte hele vores defensiv i en overtalssituatioen af lade en enkelt ØB-spiller løbe gennem hele vores forsvar og sikkert passere KK.
Vi skubbede herefter Kalke frem på midtbanen for at lægge ekstra tryk på ØB. Det lykkedes til fulde, men vi skulle helt frem til det 88. minut før Mads Pehrson kunne heade et point hjem til os.
2-2 må siges at være et resultat vi kan leve med, men ikke være tilfreds med, idet vi, set over hele kampen, var bedre end dem.

Vi ses tirsdag, hvor hold 2 spiller i Bolbro kl. 18 mod Årslev.

Hold 1 træner og husk nu, at træningen er flyttet til kl. 1800.


08/26/12

Velfortjent sejr på 4-1 over et stærkt Aarup-hold

Velfortjent sejr på 4-1 over et stærkt Aarup-hold

Hold 1 spillede i formiddags holdets anden hjemmekamp, denne gang mod et virkeligt stærk 2.hold fra Aarup. Og lad os slå fast med det samme, at holdet spillede noget af det bedste indtil videre i dette efterår, så det er en meget tilfreds træner, som skriver disse linier.
Emil Beese havde igen meldt afbud p.g.a. hævelse i foden og Skansing skulle til Berlin, så målmandsposten blev derfor igen indtaget af en stærkt spillende Kristian Kristensen og den foreste midtbane overtog Mads Nissen med sit kæmpe løbepensum og fightervilje.

på Mads Hjorth foran mål til 1-0. Dette var også stillingen ved pausen, selvom Hjorth nok skyldte et par kasser.
Hjorth fortsatte, hvor han slap i 1.halvleg med at brænde chancer, men han valgte lidt efter selv at gå den direkte vej mod mål, hvorpå han uselvisk spillede James Phermchai-Nielsen fri til scoring. Disse 2 stod også faddere til vores sidste 2 scoringer med hhv. en friløber og ved at følge op på et målmandskiks.
Alt i alt en rigtig fin formiddag i Bolbro-parken, hvor Mads Nissen fortjent blev kåret til dagens spiller.

Husk at støtte hold 2´s bestræbelser på oprykning mandag kl. 1830 i Bolbro.


08/23/12

Ærgerligt og unødvendigt nederlag til KRFK i serie 1

Vi spillede onsdag vores anden kamp, denne gang mod KRFK i Krogsbølle, og kampen blev dersværre en lige så svær opgave, som træneren på forhånd havde advaret om.
Emil Beese havde meldt afbud og blev i målet afløst af Kristian Kristensen, som var sagesløs ved KRFK´s scoringer og i det hele taget spillede en fin kamp.
Vi tabte desværre kampen 3-1 og vi må erkende, at vi i nærmeste fremtid skal arbejde hårdt på vores evne til at udnytte et spilmæssigt overtag til scoringer. Vi er ganske enkelt ikke dygtige nok til at putte bolden i kassen, men det kan heldigvis trænes.

Mads Hjorth scorede vores mål til 2-1 i en periode i 2. halvleg, hvor vi var spilmæssigt overlegne, mest p.g.a. en bedre fysisk form, men da KRFK kort efter satte bolden op i krogen på et frispark lukkede de reelt kampen.
Det vi kan tage med os til kommende kampe er, at vi skal være meget mere klare fra start og vi skal arbejde med evnen til at udnytte vores spilmæssige overtag til mål.


Vigtig sejr over Glamsbjerg

Det var med en vis forventning, vi stillede op til dagens kamp mod Glamsbjerg og Bolbros tidligere træner Steen Klingenberg.

Kampens start blev en anelse kaotisk, da central forsvarer Mads Pehrson gik i stykker med et vrid i anklen sidst i opvarmningen. Da vi i forvejen havde afbud fra Kalke på pladsen, blev Mads Nissen sendt på banen, hvilket han klarede rigtig fint.

 

 

1. halvleg blev dog en meget blandet fornøjelse, idet vi kom til at løbe efter Glamsbjerg spillerne og flere gange kom til at se lidt skidt ud i deres kombinationer.

Vi kom da også fortjent bagud efter en mindre misforståelse mellem målmand Emil Beese og bagerste forsvarskæde.

Efter pausen blev joker, James Phermchai-Nielsen så sendt på banen og holdet begyndte pludselig at spille den slags fodbold vi træner. Samtidig kunne man høste frugten af vores fysiske træning og efterhånden kom Glamsbjerg til at hænge noget i bremsen.

Scoringer af Daniel Skansing, James Phermchai-Nielsen, Mads Hjort og Simon Nielsen, samt en rigtig fin præstation at Emil Beese i målet gjorde, at en fortjent 4-1 sejr kom i hus.

 

 

Holdet holder træningsfri tirsdag og spiller igen allerede onsdag kl. 1845 i Krogsbølle.

 

 

Marco træner tirsdag kl. 1830 med alle, som ikke skal deltage i Krogsbølle (KRFK)

 

 

Torben Overgård